Vores U13-piger har været på træningscamp her i weekenden med masser af håndbold, grin og hygge – og ikke mindst fokus på at styrke fællesskabet på tværs af de to årgange, inden turneringen snart går i gang.

Pigerne har været igennem en masse forskellige aktiviteter, hvor det sociale har været i højsædet. Der har selvfølgelig været masser af håndbold på programmet, men også tid til pizza, film og hygge om aftenen – og selvfølgelig overnatning sammen. 🍕🎬🥳

På campens sidste dag ventede der pigerne en ekstra overraskelse. Forældrene dukkede nemlig op og var klar til at spille kamp mod pigerne! 🤾‍♀️😄 Der blev kæmpet, grinet og selvfølgelig også heppet fra sidelinjen – en sjov og anderledes måde at afslutte på.

Trænerne Karina og Karina havde sørget for en camp med både håndbold, fællesskab og masser af gode oplevelser. Nu er pigerne endnu mere rystet sammen og klar til, at turneringen snart går i gang. ❤️

En stor tak til vores seje U13-piger for nogle fantastiske dage – og til forældrene for at være med på overraskelsen! 👏🤾‍♀️