80 medlemmer havde tilmeldt sig spisning forud for generalforsamlingen. Det var, som sædvanlig Lene Rasmussen og hendes hjælpere, der stod for menúen: Dejlig forloren hare med lækkert tilbehør.

Hovedbestyrelsen foreslog Knud Kildal som dirigent, og det blev godkendt. Generalforsamlingen forløb planmæssigt, hvor alle beretninger blev taget til efterretning.

Formandens indlæg, et spændende power point oplæg, som gav indsigt i klubbens forskellige aktiviteter.

Regnskabet blev også fremlagt og godkendt.

Hovedbestyrelsen genvælges på nær Palle Abrahamsen, som har valgt at stoppe. Formanden overrakte blomster til Palle Abrahamsen for hans store indsats i bestyrelsen.

1.suppleant John Poulsen blev genvalgt, og som 2.suppleant blev Conny Jørgensen valgt.

Ea Skipper blev valgt som reviser, da Elin Rasmussen ikke ønskede at fortsætte.

Årets ÅIF overrækkes af Hanne Nielsen til holdet bag Krop- og Hjernetræning, nemlig Alice Stigsen, Anne Larsen, Annette Gregersen, Conny Jørgensen, Jytte Sørensen, Kim Brøgger, Kirsten Andersen, Lis Jebjerg og Lene Rasmussen. Stor tak til dem.

Årets leder overrækkes af Jørgen Josefsen til Dorte Hansen, som har været i stand til at udvikle fitness fra 7 til 13 hold. Så flot.

Årets træner(e) blev Tina Brix og Carina Skaarup. Prisen overrækkes af næstformand og formand for håndbold Susanne Østergaard. Denne takker de to for at springe til med kort varsel og lede/træne håndboldpigerne. Stor tak til dem.